Daglig leder Gitte Jørgensen

Kontaktinfo:

Adresse:
Faaborgvej 24
5854 Gislev

Tlf.:
61 65 36 13

Web:
www.solstraalengislev.dk

Hvem er Solstrålen

Børnehuset Solstrålen er en del af Gislev Friskole og har derigennem adgang til gymnastiksal og gode udendørsfaciliteter. Vi er gennemsnitlig 40 børn.

Solstrålen ligger i et naturskønt område i udkanten af Gislev By. 

Fordele ved Solstrålen som privat institution

Fordelen ved en privat institution som Solstrålen er forældresamarbejdet. Som forældre har man en stor indflydelse på hvordan børnenes dagligdag skal fungere. Samtidig er det også en fordel som privat institution, at vi er et fælles sted og samlingspunkt for både personaler og forældre. Vi afholder flere arrangementer i løbet af året, som bl.a. efterårstur, bålfest, julebasar osv. hvor både personale, børn og forældre deltager.

Hverdagen i Solstrålen

I Solstrålen er børnene ikke stueopdelt, men delt i jævnaldrende grupper. Der tilbydes aktiviteter til børnene som: motorik i gymnastiksalen på Friskolen, gåtur til en nærliggende spejderhytte.

med medbragt madpakker, sang/musik/rim/remser, bål hver torsdag, tegndiktat, kreativitet. De ældste børn i Solstrålen (storegruppen) starter hvert år i september måned med ”legeskole”. De bliver inviteret over på friskolen en gang om ugen i ca. 1½ - 2 timer, og deltager i børnehaveklassens undervisning, inden de starter i "Miniklub" 1. maj (som vores før-skoletilbud hedder). 

Koloni

I maj måned tager Solstrålen på koloni i en spejderhytte på Langeland i Spodsbjerg. Børnene bliver kørt derover i bus om torsdagen. Dette giver et ekstra godt sammenhold for børn og personale. Forældrene henter deres barn fredag eftermiddag hvor bestyrelsen giver kaffe og kage, som afslutning på en god koloni.

Personalet

I Solstrålen er der ansat 5 pædagoger, 1 medhjælper og 2 unge fra skolen, som kommer om eftermiddagen og leger med børnene. Personalet har i år været på kursus i tegndiktat, motorik, Fri For Mobberi ”mobbekufferten fra Mary Fonden”. De er i øjeblikket i gang med at efteruddanne sig i læringsmiljøer igennem Faaborg-Midtfyn Kommune.

Solstrålens traditioner

Fastelavn

Årlige rengøringsdage i marts

Arbejdsdage 2 gange om året

Forældremøde/generalforsamling

Koloni

Bedsteforældredag i maj

Bålfest i juni i samarbejde med Friskolen

Musikfestival

Storlegedag

Høstuger i efteråret

Julebasar i samarbejde med Friskolen

Julen i solstrålen: besøg af nisserne, kirke, forældrehygge hvor der laves juledekorationer

Fødselsdage

Påskefrokost, holloween-frokost, Mortensaften-frokost, julefrokost for børnene.

 

Solstrålen er altid åben for besøg, om det blot er for at se dagens gang eller for nærmere information. Så ring eller kom forbi os I er altid velkomne – vi er her for jer!

www.solstraalengislev.dk