Ugen der gik - Uge 4

logo

Ugens oplevelser

Ugen har stået i faglitteraturens tegn. Vi har læst forskellige fagbøger, lavet vores egne bøger, forberedt projektopgave, lært om VØL-skemaer, ordkendskabskort og mind map.

1. klasse har lavet en "lærestreg" på gulvet, hvor I kan læse mere om hajen.

Der er også lavet en masse flotte fagbøger. 1. klasse læste op fra deres bøger til

Fredag-Før-Fri.  

 

 

Fredag var 8.-9. klasse på Ryslinge Friskole for at deltage i den nu nye tradition med den årlige Auschwitz-dag. Vi takker lærerne på Ryslinge Friskole, og de forældre der sørgede for transporten til Ryslinge.

 

Vi har desværre lus igen, så vi opfordrer til at der kæmmes grundigt, nu hvor der er weekend, så vi kan starte op "lusefrie" mandag. TAK

 

Meddelelse fra bestyrelsen

 

Bestyrelsen gør opmærksom på:

 

Jf. skolens vedtægter skal forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen meddeles til bestyrelsen skriftligt senest 1. februar 2013.

 

På vegne af bestyrelsen

 

Ulrich Hansen

 

Efterlysning af bibliteksbøger

Vi bringer listen igen - der forsvandt et par bøger fra listen i den forløbne uge, så vi håber resten også dukker op. Det er ofte tynde bøger, så de kan være hvor som helst... Det drejer sig om følgende bøger:

Bo ser en tyr - Ahlburg, Kirsten (tynd lille bog)

Den gale professor - Jensen, Jørn (Koldt blod-serien)

Emil og Luna i tivoli - Jensen, Jørn (tynd lille bog)

I sidste sekund - Jensen, Jørn (Kold blod-serien)

Spøgelsesvognen - Jensen, Jørn (Koldt blod-serien)

Enya 1-6 - Ottesen, Josefine (en bog med alle 6 bind i samme bog)

Max Skræk - Einspor, Henrik (lille bog med fast bind)

Jan og Tim på tur - Mølbak, Rikke (lille bog med fast bind - letlæsningsbog)

Po og Py - Mølbak, Rikke (lille bog med fast bind - letlæsningsbog)

Sam et lam - Solvang, Randi (lille bog med fast bind - letlæsningsbog)

Løb Tuf - Solvang, Randi (lille bog med fast bind - letlæsningsbog)

Eva og Adam - fusk og farlige veje - Gahrton, Måns (en tykkere bog for større børn)

Rosa på Fanø - Mølbak, Rikke (lille bog med fast bind - letlæsningsbog)

Maj og Kaj - Solvang, Randi (lille bog med fast bind - letlæsningsbog)

GPS-morder - Jensen, Jørn (Koldt blod-serien)

De forsvundne børn - Jensen, Jørn (Koldt blod serien)

Malte og Tot leger - Sonne, Grete (tynd lille bog med meget blå farve på omslaget)

Vi håber I vil hjælpe med at lede rigtig grundigt. Vi har været gennem skolens eget bibliotek og elevernes tasker og kasser i gul bygning, så vi mangler værelserne... På forhånd tusind tak for hjælpen!

 

 

Ugen der kommer – uge 5

 

 

Terminsprøver for 8.-9. klasse

I kommende uge skal 8.-9. klasse have terminsprøver. De skal op i alle de fag, der kan forekomme til de skriftlige prøver: dansk stil, dansk læseprøve og diktat, matematik færdighedsregning, matematik problemløsning, tysk skriftlig, engelsk skriftlig, biologi skriftlig og geografi skriftlig. Terminsprøverne betyder omlagte timer, da lærere også skal sidde vagt i salen. 1. klasse har klasselæreruge og har Katrine hele ugen. En del af deres timer er de i hvid bygning.

 

Terminsprøverne betyder, at der ikke er sal eller idræt i almindelig forstand i den kommende uge.

 

Husk nyhedsbrevet ikke altid udkommer – men hvis der kommer et nyheds-brev, så kommer det i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: