Ugen der gik - Uge 19

logo

Ugens oplevelser

Allerførst endnu en gang til lykke med konfirmationen til eleverne i 7. klasse. De startede ugen med at have fri for at tage på Blå mandag. I år gik turen til Lalandia i Billund. Vi har hørt, at de havde 2 gode dage!

Vi har haft en kort og næsten normal uge. Mette har haft fri for at lægge skema. I skrivende stund er det desværre ikke helt gået op endnu, men der arbejdes på sagen. 9. har måske mærket begyndende sommerfugle i maven. For mandag kl. 9.00 starter folkeskolens skriftlige afgangsprøver! Det betyder også at salen er lukket i den kommende uge. 

 

Efterlysning af bibliteksbøger

Vi bringer efterlysningen endnu en gang. Listen er skrumpet, men vi mangler stadig lidt bøger.. Led derfor venligst endnu en gang hjemme. Bøgerne skal afleveres til Mette så hurtigt som muligt. På forhånd tak!

               

Solvang,: Sam et lam                      

Mølbak, : Po og Py                        

Jensen, : GPS-morder                      

Sonne, G: Malte og Tot leger              

45.6     Faurby, : Sverige                         

 

Sundhedsplejerske aflyst torsdag den 16. maj

Pga. sygdom er undersøgelserne torsdag den 16. maj aflyst. 

 

Husk tilmelding til arbejdsdag

I sidste uge fik I en invitation til arbejdsdag torsdag den 23. maj 2013 på skolen. Husk at melde til, da der skal laves mad til alle deltagere.  

 

Rundboldturnering igen tirsdag den 21. maj fra 18.30-19.30

Tag naboen under armen, medbring kaffe/the. Vi spiller igen rundbold på plænen ved Gislev Friskole tirsdag den 21. maj fra 18.30-19.30.

 

Plan for folkeskolens afgangsprøver

Mandag den 13. maj

kl. 9.00-12.30 Dansk, skriftlig fremstilling FSA

 

Torsdag den 16. maj

kl. 9.00-10.00 Matematiske færdigheder FSA

kl. 10.00-13.00 Matematisk problemløsning FSA

 

Fredag den 17. maj

kl. 9.00-10.00 Dansk, retskrivning FSA

kl. 10.00-10.30 Dansk, læsning FSA

 

Kjeld Fredens gæster Midtfyn mandag den 27. maj 2013

Vi har i samarbejde med andre friskoler inviteret hjerneforsker Kjeld Fredens til et foredrag på Ryslinge Friskole. Vi vedhæfter invitation til foredraget. Vi håber mange møder op. 

 

 Ugen der kommer – uge 20

 

Fravær pga. afgangsprøver og kursus

Mandag er Mette tilsynsførende i salen under prøven, så derfor er der sat vikar på de fleste af Mettes timer. Desværre er støttetimer aflyst mandag.

Torsdag og fredag er Margit og Mette på kursus. Derfor er der sat vikarer på. Derudover er der også prøver for 9. klasse, så vi har været så heldige at 2 forældre: Marianne Juhl Kristensen og Sarah Vang Larsen har sagt ja til at hjælpe som tilsynsførende i salen.

8. klasse har hjemkundskab torsdag og fredag med Marianne. Der er lavet planer for timerne. 

 

 Husk nyhedsbrevet ikke altid udkommer – men hvis der kommer et nyheds-brev, så kommer det i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: 

Arbejdsdag 2013    

Kjeld Fredens