Ugen der gik - Uge 22

logo

Ugens oplevelser

Ugen startede med foredrag med Kjeld Fredens på Ryslinge Friskole. Det var et interessant foredrag, som samlede en pæn flok lyttere. Der blev også udleveret indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling mandag den 10. juni. I bedes tjekke jeres barns taske, hvis den ikke er kommet op endnu. Det drejer sig om godkendelse af vedtægter. 

Denne uge var for 9. klasserne helt speciel - nemlig deres sidste almindelige undervisningsuge på Gislev Friskole. Fredag havde de sidste skoledag før læseferien startede. Læs mere om deres sidste skoledag nedenunder.  Ligeledes har der været travlhed i musiktimerne for bh.-6. klasse. Der har nemlig været travlhed for at blive klar til Gislev Musikfestival, som løb af stablen i går lørdag - heldigvis i godt vejr. Der blev også taget billeder af dagen, men teknikken driller, så de bliver ikke uploadet i dag. De følger snarest muligt. Blot kan vi sige, at det var flotte optrædener af eleverne fra Gislev Friskole. TAK til jer og Søren!

 

Nyt fra klubben juni

 

Man d. 3

 

Man d. 17

bh, 1 og 2.-3. kl. lejrskole

Tirs d. 4

 

Tirs d. 18

bh, 1 og 2.-3. kl. lejrskole

Ons d. 5

Grundlovsdag - lukket

Ons d. 19

 

Tors d. 6.

 

Tors d. 20

Forældre-kaffe kl. 13.30-16.00

Fre d. 7.

 

Fre d. 21

 
       

Man d. 10

 

Man d. 24

 

Tirs d. 11

 

Tirs d. 25

 

Ons d. 12

Ugens overraskelse

Ons d. 26

 

Tors d. 13

 

Tors d. 27

Bålfest

Fre d. 14

 

Fre d. 28

Sidste skoledag

       

 

Vi er kommet godt i gang med besøgene af de kommende bh.kl. og det går rigtig godt. Børnene er flinke til at hjælpe dem, og det ser ud som om, at de kommende skolebørn også nyder det.

I Juni måned er der mange aktiviteter i skolen med bålfest, afslutning og lejrskole, så derfor har vi i Klubben valgt, ikke at have så meget på programmet. I de to sidste uger inden ferien rydder vi op i Klubben, og får sorteret i skabene og på hylderne.

Vi har forældrekaffe torsdag d. 20. juni fra 13.30- 16.00.

 

Vi vil gerne sige tusind tak til de forældre som hjalp med at køre, da vi var på Egeskov. 

 

Pinsefest 2014 

Gislev Friskole er blevet spurgt om vi vil stå for næste års pinsefest i Gislev. Vi har fået et lille udvalg til at arrangere selve festen. Stor tak til jer. Men vi mangler folk, der vil hjælpe med praktiske opgaver på selve dagen. Vi håber der sidder nogle fra hver klasse, der kan hjælpe til selve festen. Evt. et par stykker fra hver klasse??? SU så hurtigt som muligt på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

På forhånd tusind tak for hjælpen!

 

9. klasses sidste skoledag

Fredag gik 9. klasse på behørigvis på læseferie. Dagen startede 7.30 med et hyggeligt morgenmåltid for ansatte og 9. klasses elever. Derefter gik vi til undervisning, men vi kom ikke langt ind i undervisningen før karamellerne fløj ind ad dørene til stor fornøjelse for alle. Kl. 9.00 blev alle inviteret ind i salen til quiz. Her blev de ansatte delt op i 2 hold og skulle dyste mod hinanden i quiz-spørgsmål omhandlende 9. klasses liv og færden. Vandkamp, fodboldkamp og heppekor ude på fodboldbanen var også på dagsordenen. De voksne måtte se sig slået af eleverne med et enkelt mål.  Dagen sluttede af met et brag af en udendørskoncert ved Østfyns Produktionsskole. Det er efterhånden blevet en tradition, at Østfyns Produktionsskole kommer i deres gule bus og giver en koncert på sidste skoledag. Vi håber det også kan lade sig gøre til næste år. Vi havde en rigtig dejlig dag og der skal lyde stor tak til 9. klasse for den gode tilrettelæggelse af dagen. I ønskes nu en god læseferie og held og lykke med prøverne. Billeder fra dagen følger snarest i vores billedgalleri på hjemmesiden. 

  

 Ugen der kommer – uge 23

 

HUSK BÅDE SKOLE OG KLUB HOLDER LUKKET PÅ GRUNDLOVSDAG den 5. juni 2013!!!

 

Mundtlige prøver for 9. klasse begynder 

Tirsdag den 4. juni: mundtlig dansk

Fredag den 7. juni: mundtlig engelsk

Tirsdag den 11. juni: mundtlig matematik

Fredag den 14. juni: fysik/kemi (på Trunderup Friskole)

Onsdag den 19. juni: samfundsfag

Vi skal bede om, at eleverne i hvid bygning viser hensyn og giver 9. klasserne arbejdsro. Prøverne finder sted på 1. salen i hvid bygning. Dvs. det er ikke muligt at bruge første salen på de dage, hvor der er prøver!

I ønskes held og lykke med prøverne!

 

Disko Amok på Gislev Friskole den 7. juni

Dagen nærmer sig - festen rykker tættere på... Fredag er det dagen. Husk at fortælle hvem du ønsker at invitere til diskofesten til din klasselærer i løbet af næste uge. TAK

 

 Husk nyhedsbrevet ikke altid udkommer – men hvis der kommer et nyheds-brev, så kommer det i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: