Ugen der gik - Uge 24

logo

Ugens oplevelser

Endnu 2 prøver er klaret for 9. klasses vedkommende. For første gang har 9. klasse været oppe i mundtlig matematik - en 2 timers gruppeprøve. Fredag indtog 9. klasse Trunderup Friskole og afholdt deres fysik/kemiprøve. Tak for lån af jeres lokale her i perioden, hvor vores eget har været "ukampdygtigt". Nu venter kun sidste prøve på onsdag i samfundsfag. Pøj pøj til jer alle!

6.-7. klasse har været på lejrskole til Skarø sammen med Steffen og Margit. De har haft en rigtig god tur - om end noget våd. Og så har de vist lært, at det er vigtigt at slå teltet RIGTIGT op fra starten.

Fredag fik vi besøg af Kirill fra musikskolen sammen med 4 dygtige musikere. De spillede forskellig musik på forskellige slags guitarer. Tjek www.fmkmusikskole.dk hvis dit/jeres barn ønsker at gå i musikskole. 4.-5. klasse stod for endnu et musikalsk indslag fredag: de spillede "Only Teardrops" af Emmelie De Forest til fredag før fri. Men inden da havde danskholdet 3.-4.-5. klasse spillet "Ordklasseteater".

Fredag kom 2H Byg også med stilladser og i næste uge påbegyndes renoveringen af taget over Fysik og Billedkunst. Vi glæder os til at det bliver færdig.

 

Klasselærere, dansk- og matematiklærere i kommende skoleår

Vi kan nu løfte sløret for hvem, der bliver hhv. klasse-, dansk- og musiklærer i de forskellige klasser. I kan også se, hvilke klasser der læses sammen næste år.

Bhkl: Anette

1. klasse: Mette dansk- og klasselærer, Matematiklæreren: så snart den rette person er fundet, så vender vi tilbage med navnet på vedkommende.

2. klasse: Katrine dansk- og klasselærer, Matematiklæreren: så snart den rette person er fundet, så vender vi tilbage med navnet på vedkommende.

3.-4. klasse: Margit dansk- og klasselærer, matematiklærer: Søren

5.-6. klasse: Søren matematik- og klasselærer, dansklærer: Steffen

7. klasse: Steffen dansk- og klasselærer, Søren matematiklærer

8.-9. klasse: Gitte dansk- og klasselærer, Søren matematiklærer.

 

Det kan oplyses, at 3.-4. klasse er delt i musik/billedkunst samt engelsk og nogle af matematiktimerne. Skemaet udleveres først senere, når alt er faldet på plads. 

 

Biblioteksbøger skal afleveres SENEST onsdag den 19. juni

Alle bøger du har lånt af lærere fra andre biblioteker skal afleveres SENEST den 19. juni til Mette. Derefter bliver der tjekket div. lister. Aflever gerne før!!! 3.-4.-5. klasse skal aflevere deres bøger den 21. juni, hvor bogopgaven skal være færdig.

 

På forhånd tusind tak for hjælpen!

 

Fællesspisning den 25. juni i lokalsamfundet

Lokalrødderne inviterer til fællesspisning tirsdag den 25. juni. Vedhæftet i mailen er endnu en gang indbydelse til arrangementet. Håber mange vil støtte det gode initiativ!

 

Bålfest torsdag den 27. juni 2013

Oldermandslauget har været samlet og det nærmer sig en afklaring af, hvad klasserne skal sælge ved årets sidste "fest".

 

Bhkl.: Øl, vand

1.kl: Spaghetti og kødsovs

2.kl: Blomster og candy floss ELLER burger

3.kl: Kaffe/the/cupcakes og budding

4.kl: Kandiserede æbler, "gæt søm" (fælles med 5. klasse)

5.kl: Frugtsalat med råcreme, smykker og nøgleringe (fælles med 4. klasse)

6.kl-7. kl (fælles bod): Franske hotdog, roulette, hårfarve og ansigtsmaling

8.kl: Pizza og pølsehorn

9.kl: laver heks

Børnehaven: pandekager

 

Der kan dog stadig forekomme småændringer. P.t. undersøges det bl.a. om det er muligt at lave candy floss - ellers bliver det burgere som 2. klasse skal sælge! Nærmere indbydelse udsendes senere. Vi starter ca. 18, så der er ingen grund til at spise hjemme fra... Klasselærerne sørger for koordinering af hvad eleverne skal lave. Husk at det er vigtigt, at I hjælper jeres børn med at stå i boderne på selve dagen!

 

Ang. klargøring af byggeplads. Børnene skal selv medbringe værktøj og søm til at klargøre husene. Skolen har lidt river o.l. til at gøre området pænt med omkring huset. Værktøjet medbringes på eget ansvar!

 

Som andre år betales der "tiende" til næste år. Dette tiende udgør 10% af overskuddet. Tiendet bruges til indkøb at haveredskaber, nyt træ o.l. til byggepladsen. Resten af overskuddet går i klassekassen!

 

 Ugen der kommer – uge 25

 

Lejrskole for bhkl.-1.-2.-3. klasse mandag - tirsdag den 17.-18. juni

Bhkl.-3. klasse drager sammen med en flok lærere og forældre til Trente Mølle for at holde en fælles lejrskoletur. Vi håber de får en god tur!

 

Besøg fra Tandslet Friskole onsdag den 19. juni 2013

På onsdag får vi besøg af 2 lærere fra Tandslet Friskole. De kommer for at se på vores faciliteter, da vi skal på "byt-skole-lejrtur" i kommende skoleår. Tandslet Friskole låner vores skole i maj måned og vi drager alle mand til Tandslet på fælles lejrskole. Dog skal 7. klasse stadig til Bornholm også. Men alle klasser tager på fællestur til Als. Det bliver helt sikkert spændende. Mere informationer senere. Næste år bliver turen på 3 dage og 2 overnatninger for alle. Afgang onsdag og hjemkomst fredag.

 

Lærere fraværende pga. prøver m.m.

I den kommende tid er der vikarplaner for lærere, der har fri i forbindelse med prøver, censorater, forberedelse, lejrskole. 

 

Husk nyhedsbrevet ikke altid udkommer – men hvis der kommer et nyheds-brev, så kommer det i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: