Ugen der gik - Uge 34

logo

Ugens oplevelser

Så er ugen vel overstået. Den har stået på mange møder. Forældremøde i 7. klasse mandag, bestyrelsesmøde tirsdag, forældremøde i 1. klasse onsdag og forældremøde i 8.-9. klasse torsdag. Forældremøderne var velbesøgt. Fredag før fri blev konverteret til en gang rundbold før vi drog på weekend. Vi har haft besøg af 5 nye studerende fra Den Frie Lærerskole i Ollerup. De er lige startet på lærerstudiet og skal allerede fra starten af ud og "snuse" til lærerlivet.

 

Oversigt over forældremøder

Skolestart er lig med forældremøder.  Her er planen for de resterende forældremøder.

Mandag den 2. september: 3.-4. klasse

Onsdag den 4. september: 5.-6. klasse

Torsdag den 12. september: 2. klasse

Onsdag den 25. september: bh.klasse

 

Alle møder er fra 19-21.00. Vel mødt. Klasselæreren indkalder til mødet.

 

Redigering af elevlister 

 

Vi har hørt fra en del. Sig til SENEST onsdag den 28. august, hvis der er noget, der skal ændres. Derefter bliver listerne gjort færdige og sendt ud til de respektive klasser. 

 

Efterlysning af bøger fra før ferien

Vi bringer listen endnu en gang. På forhånd tak for hjælpen! 

 

Her er oversigten over de bøger vi mangler pt.:

GPS-morder af Jørn Jensen (rød og sort bog i serien Koldt Blod)

Malte og Tot leger af Grete Sonne (blå meget tynd bog)

Jon har lus af Helle Dyhr Fauerholdt (orange tynd bog)

To mål og en ko af Rikke Mølbak (bog med fast ryg)

Kampen om kronen af Jan Kjær (bog med fast ryg - blå)

Farfar fortæller -  Lynet af Per Østergaard (dingo-bog)

Os fra Blomsterkvarteret 2 af Dy Plambeck (blød ryg)

Max Skræk - bind 7: Skeletter i skabet af Henrik Einspor (dingo-bog)

 

Afleveres venligst til Mette hurtigst muligt. TAK for hjælpen!

 

Ansøgning om fripladstilskud

Vi har udleveret brev ang. fripladstilskud, men har observeret, at ikke alle er kommet i tasken og med med hjem, så vi sender hermed via mail brevet om fripladstilskud. Kontakt kontoret hurtigst muligt, hvis I ønsker at være med i puljen. 

 

  Ugen der kommer – uge 35 

Ugens ændringer og aktiviteter

7. klasse og Søren og Steffen tager på lejrtur til Bornholm. Der er lavet vikardækning for Søren og Steffens timer. 

Hele onsdag skal Mette på kursus i nye stave- og læseprøver.

 

 

 

Husk nyhedsbrevet ikke altid udkommer – men hvis der kommer et nyheds-brev, så kommer det i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: