Ugen der gik - Uge 41

logo

Ugens oplevelser

Så blev det uge 41 og sidste uge inden efterårsferien. Traditionen tro sluttede vi af med deltagelse i Skolernes motionsløb. Læs mere herom under punktet omkring skolernes motionsløb. Tirsdag morgen drog 9 elever og 2 lærere til Belgien for at deltage i Comenius. Vi glæder os til at give informationer om den første tur i næste nyhedsbrev. Det bliver spændende at høre, hvordan de har haft det. Ud fra de ting vi har hørt fra flere sider, så har de vist fået sig en på "opleveren"...

Onsdag og torsdag har vi haft læsedage for resten af eleverne på skolen. Det har været nogle gode læsedage. Der er blevet læst en masse bøger. Faktisk har 1. klasse på de 2 dage læst HELE 278 bøger... Der var en del forældre og bedsteforældre, der deltog i læsedagene i 1. klasse og tusind tak for hjælpen skal lyde til jer!!!

 

     

 

  

 

  

 

Alle biblioteksbøger bedes afleveret til Mette 

Vi vil bede om, at få alle biblioteksbøger returneret i løbet af uge 43, så vi kan se, hvad der skal ledes efter. 

Tjek venligst gemmerne for at finde alle bøger frem. 

 

På forhånd tak!

Bog-hilsner fra

Mette

 

Skolernes motionsdag fredag den 11. oktober 2013

Traditionen tro deltog vi i Skolernes motionsløb her den sidste fredag før efterårsferien. Det blev en god dag, hvor 9. klasses drenge lavede en flot opvarmning, Der var god stemning hos både tobenede og firbenede. I alt blev der løbet/cyklet ca. 1500 km.. Super flot.

Vi havde en længere cykeltur denne gang. Det virkede fint, at de der valgte at cykle kunne tage en længere tur. Der skal lyde en stor tak til de forældre/bedsteforældre der har sagt ja til at hjælpe på ruten!! Ligeledes stor tak til de forældre, der sørgede for lidt spiseligt på turen rundt i Sandager!

!  

  

    

Årets fighter i hvid bygning: Niels Christian 9. klasse

Årets fightere i gul bygning: Magnus og Simon 1. klasse

Årets længste løb i gul bygning: Sofie 3. klasse

Årets længste løb i hvid bygning: Lasse 9. klasse

Årets længste cykeltur i gul bygning: Mikkel, Kasper, Veronica 4. klasse

Årets længste cykeltur i hvid bygning: Gustav 9. klasse

 

Flot arbejde til alle og hvil nu kroppen i dag...

  

Gislev Festival

Gislev Musikfestival er en musikforening, som har til formål at støtte det lokale musik- og kulturliv for børn, unge og voksne. Foreningen har afholdt musikfestival i Børneskoven gennem 12 år første weekend i juni. Næste år bliver datoen for festivalen den 31.5.! Rigtig mange børn og unge har optrådt på festivalen til glæde for dem selv og hele lokalsamfundet. Foreningen afholder flere musikarrangementer i løbet af året, hvor der er mulighed for at spille og opleve musik. Festivalen vil gerne involvere hele lokalsamfundet i projekterne, og vi indbyder hermed til generalforsamling torsdag den 24. oktober kl. 19 hos Søren Hansen, Søltvej 3 i Gislev. Se www.gislevmusikfestival.dk ! Yderligere oplysninger ved formanden Anne Rye, mobil: 22972409.

 

Spil dansk/spis dansk dag torsdag den 31. oktober 2013

Vedhæftet i mailen er indbydelse til spil dansk/spis dansk dagen! Som sidste år er det muligt at komme på skolen og høre lokale bands og spise dejlig mad! Se tilmelding i den vedhæftede fil!

 

Pinsefest lørdag d. 7. juni 2014

Lørdag den 7, juni 2014 arrangerer Gislev Friskole årets pinsefest. Vi er i fuld gang med planlægningen. Sæt kryds i kalenderen og så håber vi du siger ja til at hjælpe med praktiske opgaver, når vi beder om hjælp!

 

Støt klubbens ansøgning i Gislev Brugs

I den næste periode kan I, når I handler i Gislev Brugs tage røde mønter. Disse mønter kan smides i en af 3 rum ovre ved pakkebordet. I det midterste rum har SFO´en ved Gislev Friskole søgt om et ATV-lignende køretøj. Vi håber I vil sørge for, at det er vores ansøgning, der får støtte fra Gislev Brugs. TAK

 

  Ugen der kommer – uge 42

Alle ønskes god efterårsferie!

 

 Husk nyhedsbrevet ikke altid udkommer – men hvis der kommer et nyheds-brev, så kommer det i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: