Ugen der gik - Uge 48

logo

Ugens oplevelser

Vi har haft en uge desværre igen præget af sygdom både blandt elever og lærere. Det har sat sit præg på skemaet i løbet af ugen, men vi er kommet igennem ugen på bedst mulig måde. Der har været masser af aktivitet i denne uge. Alle har øvet til julebasaren og i dag fredag er det hele blevet finpudset på scenen. Der er sat boder op, 5.-6. klasser har lavet dekorationer og kranse i går. 8.-9. klasse har haft travlt med at sætte cafeen op.  I det hele taget er vi klar til årets julebasar. Vi håber I tager pungen med masser af mønter i, så I kan støtte det gode formål. Overskuddet går til noget som børnene får glæde af. Vi takker på forhånd for de fine gevinster til tombola, amerikansk lotteri og fiskedam. Ligeledes tak for de ting, som I har medbragt til børnenes boder. Vel mødt. 

 

 

Velkommen til

Vi har i denne uge haft 2 elever på prøve. Anna Kirstine til 4. klasse og Camilla til 8. klasse. Vi håber I falder godt til hos os og velkommen til til både jer og jeres familier.

På mandag får vi endnu et nyt ansigt - Jesper som pedel. Ligeledes også velkommen til dig. 

 

Tøj med logo fra Gislev Friskole

Vi har længe talt om, at vi ønsker at lave PR for skolen ved hjælp af reklamer på tøj. Vi er så heldige, at Jens fra Sporten i Svendborg har mulighed for at komme allerede til vores julebasar og fremvise kollektionen. Det er muligt at bestille tøjet til rimelige priser allerede i morgen. Det bliver så leveret så snart det er leveret og der er sat tryk på. Så i morgen kan I se forslag til, hvad er kan købes til børnene  og til jer selv som voksne - måske er det en julegave, der er klaret allerede... Det kan naturligvis også bestilles senere. Dog er det i morgen, der er mulighed for at prøve tøjet. 

 

Luciaoptog 2013

I denne uge har vi udleveret sedler til årets luciaoptog. Vi begynder at øve allerede på tirsdag. Sidste frist for tilmelding på mandag til Mette. Vi håber at se mange. Vi har allerede fået en del tilmeldinger! TAK

 

Indskrivning onsdag den 4. december 2013 fra 16-18

På onsdag åbner vi dørene for indskrivning til kommende børnehaveklasse. Vi håber at se rigtig mange til kommende børnehaveklasse. Vel mødt!

 

Klubben December

 

Man d.2

 

Man d. 16

 

Tirs. d.3

 

Tirs. d. 17

 

Ons. d. 4

Forældrekaffe kl.14-16.

Ons. d. 18

 

Tors d. 5

 

Tors d. 19

 

Fre. d. 6

Film

Fre. d. 20

Film

       Juleferie!

Man d. 9

     

Tirs. d. 10

 

Tors d. 2. jan

Klubben åben for tilmeldte

Ons. d. 11

Julefrokost i Klubben

   

Tors d. 12

     

Fre. d. 13

Film

   

 

I december laver vi julegaver færdig.

 

Der er forældrekaffe onsdag d. 4. dec. fra kl. 14.00-16.00.

 

Vi holder julefrokost onsdag d. 11. dec. kl. 13.30.

 

I december måned skal vi bage småkager, klippe julepynt og hygge os

 

Husk at krydse af på sedlen på døren, hvis I har behov for pasning torsdag d. 2. jan. 2014. Hvis rubrikken er tom regner vi med at barnet holder fri.

 

I det nye år åbner vi for et 3-4. kl.’s rum, et rum kun for de store i Klubben, hvor der vil være en wii, musik, evt. film og aktiviteter kun for dem, så de kan hygge sig alene.

 

Wii’en vil være tilgængelig for alle i Klubben hver tirsdag, så alle får en mulighed for at spille.

 

God Jul til alle

 

Første skoledag efter juleferien 2014

Vi holder juleferie fra lørdag den 21. december til og med torsdag den 2. januar. Klubben er åben den 2. januar. Skolen starter igen FREDAG DEN 3. JANUAR 2014 TIL ALMINDELIG TID. Det giver en "blød" start efter en lang ferie...

 

Tak for hjælpen i brugsen

Vi har lige læst i brugsen, at klubben har fået et dejligt tilskud til et nyt ATV-lignende køretøj. Vi har fået små 1500 kr. i tilskud og fik det næststørste antal stemmer. Vi takker for hjælpen!

 

Julefrokost for børnene anno 2013

Som de sidste par år inviterer vi børnene til julefrokost den sidste hverdag inden juleferien. I år er det den 20. december. Vi har dog brug for jeres hjælp. Vi håber, der er nogle, der vil levere rugbrød til os alle. Vi sørger for indkøbene og leverer råvarerne og så håber vi, der er nogle, der vil hjælpe med at:

 

stege frikadeller

stege medister

  • stege ribbensteg
  • lave æbleflæsk

 

Vi mangler også nogle ekstra hænder i køkkenet den morgen. Har du tid og lyst, så plejer det at være rigtig hyggeligt - om end en også lidt travlt... Meld dig til hos Mette - gerne så hurtigt som muligt, hvis du har lyst og tid til at hjælpe til med julefrokosten! 

 

 

Pinsefest lørdag d. 7. juni 2014

Lørdag den 7, juni 2014 arrangerer Gislev Friskole årets pinsefest.

Vi er i fuld gang med planlægningen. Musikken er på plads. Det bliver Buffalo Benefits der spiller op til dans! Der er folk til at lave maden...Vi har nu prøvesmagt noget af det vi tiltænker at servere, og vi kan kun sige: GLÆD JER!!! Der venter jer en kulinarisk oplevelse.

SÅ Sæt kryds i kalenderen og så håber vi du siger ja til at hjælpe med praktiske opgaver, når vi beder om hjælp!

 

Kortere skoledag mandag den 2. december 2013

Mandag har vi klippedag. Der bliver klippet i både gul og hvid bygning. I gul bygning gør vi det hele dagen. I hvid bygning er det kun nogle timer. Derudover er det klasselærerdag. 

 

Børnene skal selv medbringe SAKS - MED NAVN - LIM (også med navn) og så sørger vi for ting vi kan lave noget af. Medbring meget gerne nissehue og naturligvis det gode humør...

Skolen slutter kl. 12.00 på mandag.  I lighed med i dag fredag bliver der et tilbud om pasning frem til kl. 13.10 for de børn, der IKKE er tilmeldt klubben fast. Mette er ekstra voksen i klubben også mandag fra 12.00-13.10. Husk at give besked, hvis du skal bruge tilbuddet.  

 

  Ugen der kommer – uge 49

Vikardækning i uge 49

Mandag og tirsdag har Katrine omsorgsdage. Der er lavet vikarplan for hendes timer de 2 dage.

Steffen har omsorgsdag torsdag - der er også lavet vikarplan for hans timer den dag. 

 

 

 Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: