Ugen der gik - Uge 5

logo

Ugens oplevelser

Denne uge har stået i Auschwitzdagens- og faglitteraturens tegn. Mandag havde vi mange gæster fra de omkringliggende friskoler. Det var en god dag, men desværre blev gæsteforedragsholderen "væk i sneen".

I hele huset har vi fra onsdag læst mange forskellige fagbøger, lavet opgaver til, nogle er begyndt at skrive deres egen fagbog om et selvvalgt emne. Nogle har læst en bestemt fagbog om et selvvalgt emne og har fremlagt for resten af klassen, hvad de har lært om det emne. I 8.-9. klasse er de begyndt at "øve" på deres projektopgave, som starter i næste uge. I 1. og 2. klasse har vi øvet os på de specielle ord, der "hører" til fagbøger: decimalnumre, litteraturliste, stikordsregister, kolofon osv. Det har været nogle gode dage med masser af læseiver...

 

 

 

Sneen har stadig ligget fin og hvid over byggelegepladsen og det har givet en masse kælketure for både store og små. 

 

 

 

Lørdag har ansatte og bestyrelse på skolen sat hinanden stævne på Ryslinge Højskole for at holde pædagogisk dag. Vi håber det bliver en dag, hvor de gode historier bliver synlige og hvor vi arbejder videre på alle de gode ideer, der er/dukker op. 

 

 

Opfordring fra Klubben

Det er rigtig dejligt at vores elever gerne vil være på skolen meget længere end skoledagen egentlig er.  Det fungerer bare ikke rigtig, når det er samme sted, som klubben hører til. Derfor henstiller vi til, at elever i gul bygning går hjem, når de har fået fri, hvis de ikke tilmeldt klubben.  TAK

Tøj i sneen

I denne uge har vi haft en del efterlysninger af huer, vanter, skitøj... Vi opfordrer til, at I skriver NAVN i alt tøjet, så er det lettere at fordele det tøj, der ligger tilbage uden nogen synlig ejermand. TAK

 

Projektopgave i 8.-9. klasse

I uge 6 har 8.-9. klasse projektopgave. Årets overskrift er "På vej". Der bliver smugstartet allerede under de faglige læsedage i denne uge. Fremlæggelse er torsdag aften i uge 7. 8.-9. klasse samt Peter og Gitte har derefter fri fredag inden vinterferien.

 

Hockeydag den 3. februar 2014

Mandag den 3. februar 2014 er 5.-6. klasse inviteret til Hockeystævne. Søren deltager sammen med klassen. 

Efterlysning: tilsynsførende til termins- og afgangsprøver

Når der skal afholdes termins- og afgangsprøver skal der være tilsynsførende i lokalet sammen med eleverne. En tilsynsførende skal hjælpe med praktiske opgaver, læse opgaver højt for elever, hente udskrifter, følge på toilettet, overholde tiden m.v. Til dette arbejde vil det være rigtig dejligt med en gruppe forældre/bedsteforældre eller lignende, der kan tænke sig at tilbringe nogle timer sammen med unge mennesker. Skolen sørger for at "klæde dig på som vagt". Ligeledes vil der altid være en fra skolen tilstede i prøvesituationen.

Afgangsprøverne ligger som regel først i maj og terminsprøverne har de sidste år ligget i løbet af januar måned. For en god ordens skyld skal det nævnes, at du naturligvis ikke kan sidde vagt, hvis du har pårørende i prøvesituationen. Derfor håber vi, at mange melder sig, så vi har en stor gruppe at udpege fra. 

Spørg evt. familie og meld dem til hos Mette, hvis de har lyst. Brug mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi takker mange gange for hjælpen. 

 

Pinsefest lørdag d. 7. juni 2014

Lørdag den 7, juni 2014 arrangerer Gislev Friskole årets pinsefest.

Vi er i fuld gang med planlægningen. Musikken er på plads. Det bliver Buffalo Benefits der spiller op til dans! Der er folk til at lave maden...Vi har nu prøvesmagt noget af det vi tiltænker at servere, og vi kan kun sige: GLÆD JER!!! Der venter jer en kulinarisk oplevelse.

SÅ Sæt kryds i kalenderen og så håber vi du siger ja til at hjælpe med praktiske opgaver, når vi beder om hjælp!

 

  Ugen der kommer – uge 6

 

Projektopgave for 8.-9. klasse

8.-9. klasse arbejder på årets projektopgave. Gitte og Peter er vejledere på ugen. Derfor er de fritaget fra almindeligt skema.

 

5.-6. klasse til hockeystævne

5.-6. klasse og Søren deltager i hockeystævne mandag. Derfor er der ikke almindeligt skema for 5.-6. klasse den dag. Ekstratimen fra 12.55-13.40 er aflyst. God fornøjelse til stævnet...

 

Ekstra-time onsdag er i uge 6 flyttet til tirsdag

Timen fra 13.10-13.55 onsdag er flyttet til TIRSDAG i uge 6 - samme tid.

 

Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: