Ugen der gik - Uge 11

logo

Ugens oplevelser

Uge 11 har haft mange oplevelser. Søndag aften ankom 20 elever og 8 lærere fra hhv. Catalonien og Belgien. Elever fra 7. og 8. klasse stod klar med deres forældre til at tage imod dem alle. Det blev starten på små 5 dage med masser af engelsk snak og masser af oplevelser.

Mandag fortalte de forskellige eventyr for hinanden. Derefter blev vores gæster vist rundt på skolen. Derefter blev det til en "bytur", hvor gruppen endte i Gislev Kirke, hvor de så kalkmalerierne og på renoveringen. Efter det besøg var det tid til besøg på en bondegård. Klaus Jørgensen åbnede dørene og viste gården frem. Resten af mandagen brugte de unge mennesker sammen. 

Tirsdag var det store turdag. Gislev Rejser kørte hele flokken til Odense. Vi skulle besøge Fyrtøjet. Her var der booket en instruktør og og så var der dømt eventyr. Efter fortælling af eventyret: Den standhaftige tinsoldat blev eleverne delt i 2 grupper. Den ene gruppe blev på Fyrtøjet og skulle klædes ud og lave deres eget eventyr. Den anden gruppe gik tur i den gamle bydel og fik set, hvor H.C. Andersen færdedes på den tid. Efter et byt blev det tid til at gå rundt i byen og se på butikker. Kl. 16 blev næsen vendt hjemad. Igen blev aften tilbragt i de forskellige hjem

Søndag var det store workshop-dag. Heldigvis med høj sol, da en del foregik udendørs. Steffen stod for noget boldspil i salen. Samtidig lavede Jesper smykker i Krea-lokalet. I bålhuset fik Lene tændt op i bålene og startede med brikvævning, pandekagebagning, snobrødsbagning, slyngede bånd, slentrede bånd. I udestuen begyndte en lille gruppe elever sammen med en af vores gæste-lærere at tegne et motiv fra Gislev Kirke på en træplade.

Senere på dagen blev der byttet rundt på holdene og så fortsatte arbejdet. Det var en rigtig hyggelig dag. Efter det kom en lille gruppe folkemusikere på besøg og de underviste de unge mennesker i dans i salen. Dagen sluttede med evaluering af besøget og opdækning i salen før aftenens festmiddag. Grisen var allerede lagt på grillen om formiddagen og kl. 18 var den klar. Menuen var helstegt pattegris med tilbehør, som værtsfamilierne kom med. Det blev en meget hyggelig aften med gruppedans, dans og taler. Kl. 21.30 sluttede festen. Der blev ryddet op og så var det ellers pakke- og sengetid før afrejse fra Nyborg Station allerede 7.37 torsdag morgen. Det var en dejlig oplevelse og vi glæder os til at vi skal besøge Barcelona i 2015...Tusind tak til jer alle for en dejlig oplevelse.

 

Så hurtigt som muligt vil der komme en masse billeder på hjemmesiden/nettet...

 

Mens meget stod i Comenius´ tegn var der også tirsdag aften aktivitet på skolen. Der var nemlig inviteret til "Far laver maden". Det blev en super hyggelig aften med dejlig mad lavet af "farmænd"... Næste gang, hvor du har mulighed for at få mad lavet af farmand er 1. april. Fædrene skal møde op kl. 16.30 og så spises der kl. 18... Tak for et godt initiativ...

  

 

      

 

 

Torsdag inviterede 8. klasse børnehaveklassen til kemishow i fysiklokalet. Det blev en forestilling med spændende ting. Forhåbentlig kan vi senere bringe billeder fra forestillingen. 

 

Fredag til fredag før fri startede 1.-2. klasse op med et brag af en "samba"-koncert sammen med Tommy og bagefter lærte vi 2 sange fra vores kommende teaterforestilling. 

Så alt i alt en uge med mange oplevelser. Tak for en dejlig uge!

 

Kære forældre i 5./6.klasse.

Søren og jeg har fået en forespørgsel fra vores venskabsskole i Sydslesvig om de måtte komme til Gislev og overnatte i telt på skolens område (eller i shelters?), når de nu alligevel skal på lejrskole i DK fra mandag den 26.maj til onsdag det 28.maj. Vi har fortalt dem at ugen før er vi på lejrtur!, så derfor vil vi ikke love at engagerer os så meget, men vil spørge klassen om, hvad de synes.

Læreren Andre har spurgt om der er nogen blandt sine elever, som ville have mod på at bo hos en dansk familie? 14 af dem ville gerne prøve det.

Derfor hvis vores elever her lyst til at prøve det, så kan de få en eller to elever boende fra Sydslesvig.

Man behøver ikke have ens penneven boende. 

Vi kunne evt lave 1 udflugt sammen, måske Egeskov 10.-.16.00, hvis det passer ind i vores planer? Kan i derhjemme tale med jeres barn om i kunne have 1-2 boende? 

Søren og jeg har ventet til Comenius har været overstået med at kontakte jer om det her, men vi synes det lyder spændende. Meld tilbage hurtigst muligt, gerne mandag den 17.marts.

 

De bedste hilsener Peter, mobil 26204891

 

Musikskolekoncerter i næste uge

Vedhæftet mailen er invitation til musikskolekoncerter rundt om i kommunen. Vel mødt!

 

Sæt kryds i kalenderen: Årets arbejdsdag LØRDAG DEN 14. JUNI 2014 fra 13.00-?? og 

Som noget nyt prøver vi i år at lægge årets arbejdsdag på en lørdag. Det bliver lørdag den 14. juni 2014 fra 13.00.

1. klasses forældre - i samarbejde med 2. klasses forældre står som sædvanlig for maden. I år bliver det helstegt pattegris med tilbehør. Der bliver en lille egenbetaling til kødet på kr. 25,00 pr. mand - ellers er det andet tilbehør gratis til maden. Drikkelse kan købes til rimelige priser. Vi starter med at arbejde i nogle timer og så slutter vi af med hyggelig fællesspisning, når vi har nået hvad vi skal den dag.  Vi håber at se en masse til en hyggelig arbejdsdag! 

 

Pinsefest lørdag d. 7. juni 2014

Lørdag den 7, juni 2014 arrangerer Gislev Friskole årets pinsefest.

Vi er i fuld gang med planlægningen. Musikken er på plads. Det bliver Buffalo Benefits der spiller op til dans! Der er folk til at lave maden...Vi har nu prøvesmagt noget af det vi tiltænker at servere, og vi kan kun sige: GLÆD JER!!! Der venter jer en kulinarisk oplevelse.

SÅ Sæt kryds i kalenderen og så håber vi du siger ja til at hjælpe med praktiske opgaver, når vi beder om hjælp!

 

  Ugen der kommer – uge 12

 

I kommende uge er der bestyrelsesmøde mandag den 17/3. Fra 19-19.30 er der åben bestyrelse. 

 

Tommy har fri i næste uge, så der er lavet vikardækning for hans 2 musiktimer i næste uge. 

 

Husk at aflevere ønsker til vores teaterforestilling...

 

Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: