Ugen der gik - Uge 17

logo

Ugens oplevelser

Ugen har været lidt afkortet pga. påsken. Vi er kommet godt i gang efter påsken igen. Desværre er vi stadig plaget af sygdom. Der arbejdes på højtryk på at finde løsninger. Torsdag aften var det generalforsamling. Vi har fået valgt konstitueret en ny bestyrelse:

Louise Hjortsø blev ny formand, næstformand og sekretær blev Hanne Lund Madsen og  Krestine Høgh er fortsat kasserer. Andre medlemmer af bestyrelsen er: Jan Christiansen, Anja Skovgaard Andersen, Martin Madsen, Jeanette Andersen, Jeanette Terndrup, Troels Detlefsen. 1. Suppleant: Trine Nielsen, 2. suppleant Kenneth Elkær og 3. suppleant Dorthe Theill. Velkommen til jer og tak til den tidligere formand, der trådte ud af bestyrelsen i aftes. 

 

Meld jer til pinsefesten

Vi håber I vil melde jer til pinsefesten den 7. juni. Der skal slagtes en gris til arrangementet - måske 2, så vi håber I melder jer til så hurtigt som muligt. Forældre fra hver klasse har fået til opgave at forsøge at samle klassernes forældre til en festlig aften. Det vil være muligt at købe billetter til arrangementet den 10. maj på parkeringspladsen ved Brugsen. Her vil nogle fra udvalget sælge billetter, mens der kan nydes musikalske toner fra Festivalen. De reklamerer samtidigt for musikfestivalen den 31. maj. Der vil også kunne nydes toner fra elever fra Gislev Friskole på P-pladsen den 10. maj... VEL MØDT

 

 

Sæt kryds i kalenderen: Årets arbejdsdag LØRDAG DEN 14. JUNI 2014 fra 13.00-??

Som noget nyt prøver vi i år at lægge årets arbejdsdag på en lørdag. Det bliver lørdag den 14. juni 2014 fra 13.00.

1. klasses forældre - i samarbejde med 2. klasses forældre står som sædvanlig for maden. I år bliver det helstegt pattegris med tilbehør. Der bliver en lille egenbetaling til kødet på kr. 25,00 pr. mand - ellers er det andet tilbehør til maden gratis. Drikkelse kan købes til rimelige priser. Vi starter med at arbejde i nogle timer og så slutter vi af med hyggelig fællesspisning, når vi har nået hvad vi skal den dag.  Vi håber at se en masse til en hyggelig arbejdsdag! 

 

Pinsefest lørdag d. 7. juni 2014

Lørdag den 7, juni 2014 arrangerer Gislev Friskole årets pinsefest.

Vi er i fuld gang med planlægningen. Musikken er på plads. Det bliver Buffalo Benefits der spiller op til dans! Der er folk til at lave maden...Vi har nu prøvesmagt noget af det vi tiltænker at servere, og vi kan kun sige: GLÆD JER!!! Der venter jer en kulinarisk oplevelse.

SÅ Sæt kryds i kalenderen og så håber vi du siger ja til at hjælpe med praktiske opgaver, når vi beder om hjælp!

 

  Ugen der kommer – uge 18

Ture i uge 18

Mandag tager Søren på tur med elever fra skolepatruljen. De får en tak-for-indsatsen-tur til Legoland. De kører lige efter morgensang. Mandag er også en spændende dag for 9. klasse, da de her får offentliggjort hvad de skal op i til afgangsprøverne i maj/juni.

 

Tirsdag tager Peter 8.-9. klasse til København på en endags-tur. Klassen skulle have deltaget i et kortfilmsforløb, men det kunne ikke passe ind i planen på det aftalte tidspunkt, så derfor får de nu en tur til hovedstaden. Vi ønsker jer god tur begge dage.

 

Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: