Ugen der gik - Uge 20

logo

Ugens oplevelser

Vi har haft en god uge, som sluttede allerede i går torsdag pga. Store Bededag fredag. Håber de varme hveder smagte jer! 

5.-6. klasse havde travlt i køkkenet torsdag, hvor der blev kreeret både forret, hovedret og dessert. Det smagte dejligt - vi havde dog så travlt, at der ikke blev taget billeder af maden... Klubben havde en dejlig tur til Egeskov, hvor vejret heldigvis holdt tørt! 1.-2. klasse har samlet købmandsvarer og har den sidste tid haft om penge i matematik. Det resulterer i, at matematiktimerne de sidste par gange og på mandag har været omdannet til 3 købmandsbutikker. Ungerne  har moret sig og der er blevet regnet til den store guldmedalje. 

 

 

Du kan nå det endnu  -  at melde dig til pinsefesten

Vi håber I har nået at melde jer til pinsefesten - eller vil melde jer til pinsefesten den 7. juni.

Der er stadig enkelte billetter til salg, så kontakt skolen, hvis du/I vil deltage i årets pinsefest! VEL MØDT

 

 

Sæt kryds i kalenderen: Årets arbejdsdag LØRDAG DEN 14. JUNI 2014 fra 13.00-??

Som noget nyt prøver vi i år at lægge årets arbejdsdag på en lørdag. Det bliver lørdag den 14. juni 2014 fra 13.00.

1. klasses forældre - i samarbejde med 2. klasses forældre står som sædvanlig for maden. I år bliver det helstegt pattegris med tilbehør. Der bliver en lille egenbetaling til kødet på kr. 25,00 pr. mand - ellers er det andet tilbehør til maden gratis. Drikkelse kan købes til rimelige priser. Vi starter med at arbejde i nogle timer og så slutter vi af med hyggelig fællesspisning, når vi har nået hvad vi skal den dag.  Vi håber at se en masse til en hyggelig arbejdsdag! 

Tilmeldingsseddel er udleveret i papirform i den forgangne uge, så vi håber I vil melde jer til, så vores skole kan blive shinet op...

 

Møde med bestyrelsen

I sidste uge fik I udsendt en skrivelse på mail fra bestyrelsen. Vi håber I har fået læst brevet. Vi skrev om et møde og det møde er nu fastlagt til TIRSDAG den 3. juni kl. 19. Vi håber på talstærkt fremmøde med mange gode ideer!

Bestyrelsen

 

Hvem kan bruge fliserne foran gul bygning?

På arbejdsdagen skal der lægges nye fliser foran gul bygning. Derfor skal vi have fjernet fliserne foran gul bygning. De kan sagtens bruges som fyld. Hvis du kan bruge dem, så kontakt venligst Troels fra bestyrelsen. TAK

 

  Ugen der kommer – uge 21

Uge 21

Det er store lejrskoleuge. Tandslet Friskole ankommer hos os allerede på tirsdag. Vi holder derfor fri fra skole allerede kl. 12.00 på tirsdag. Der er klub for tilmeldte børn fra 12.

Vi mødes onsdag kl. 8.20 i Bøjden. Husk bagage - efter de sedler der er blevet udleveret. Hvis dit barn tager medicin, så skriv venligst en seddel til klasselæreren, så vi kan orietere os på den, når medicinen skal tages. TAK.

Fredag skal vi afhentes i Bøjden kl. 16.50. Vi beder om, at I hjælper hinanden og selv aftaler, hvis I ikke kan hente jeres barn. Så snak med klassekammerater og aftal samkørsel. TAK.

Tak på forhånd til de forældre, der har meldt sig til at medbringe kage/boller til onsdag. Vi håber på en fantastisk tur med dejligt vejr og gode oplevelser!

 

Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: