Ugen der gik - Uge 37

logo

 

Ugens oplevelser

Det har været en dejlig uge. Der har igen været forældremøder - denne gang i 1. og 4. klasse. Der har også været bestyrelsesmøde, hvor Maja - den nye leder også deltog.

I morgenenergi i 1.-2.-3. klasse arbejder vi med cyklen lige nu. I den forgangne uge har vi haft nogle fantastiske cykelture til Sandager. Det har været stort at se eleverne cykle i lange rækker, vente på hinanden og hjælpe kammeraterne, der måske havde behov for hjælp.

 

8.-9. klasse har også været på cykeltur. I tirsdags cyklede de til Ringe bibliotek og lånte frilæsningsbøger. I 1. klasse har vi haft gang i trylletårnene, hvor der på magisk vis vises resultatet, når brikkerne kommer igennem tårnet. Dyb koncentration, som I kan se på billederne...

 

 

 

Fredag morgen stak kameraet lige hovedet ind i bhkl og det var en fryd at se dem gennemgå deres fortællerunde, hvor de sad tålmodigt og ventede på deres tur...

 

 

"Den kulturelle rygsæk"

Tommy, Søren og Mette var fredag på workshop i materialet til Den kulturelle rygsæk". Det var en utrolig inspirerende dag - vi glæder os meget til at gå i gang med arbejdet i 1. og 2.-3. klasse. Onsdag den 29. oktober kommer Bo Horsevad på besøg fra musikskolen og han kommer i musiktimerne i de 2 klasser den onsdag og underviser klasserne. Senere i november skal 1.-2.-3. klasse på korworkshop med andre skoler i hele kommunen. Det bliver enten på Tre Ege skolen i Ryslinge eller Kværndrup. Her kommer der en underviser fra København og hun vil hjælpe os til at lave en sjov korsangsdag. I foråret skal 1.-2.-3. klasse have besøg af en operasanger på skolen og så er en operaforestilling i Den fynske Opera i Odense i februar måned. Det bliver meget spændende. I børnehaveklassen sker der også noget. De skal deltage i et teaterforløb - mere om det senere. Meningen er, at mellemtrinnet til næste skoleår også skal deltage i et forløb i den kulturelle rygsæk. Mellemtrinnet skal fra næste skoleår arbejdes med følgende emner: Kulturarv, Arkitektur og design samt Billedkunst og street art. For bhkl vil der hver år være teater på programmet. I 1.-2.-3. klasse er der de næste år hhv. musik og dans og ballet på programmet. I 2016 kommer der forløb til udskolingen: Performance, Litteratur og Spoken word samt Film. 

 

Nørklegruppen søger sponsorgaver til julebasar

Arbejdet med årets julebasar er så småt gået i gang. 2.-3. klasse forbereder sig mentalt til årets nissespil som er tilbage på programmet igen. Maja - vores nye skoleleder - bliver musiklæreren på årets forestilling. Stykket kender vi endnu ikke ;0)

 

 

Nørklegruppen har  haft deres første møde og de efterlyser sponsorgaver til julebasaren. SÅ... hvis du vil give sponsorgaver til årets julebasar, så henvend dig på kontoret, så sørger Winnie for den videre gang. På forhånd tusind tak for hjælpen!

 

Årets julegaveide er sikret...

I lighed med tidligere år kommer Stjernefoto fra Kværndrup og tager klassebilleder/enkeltbilleder TIRSDAG den 21. oktober 2014 fra 8.00-??? Inden efterårsferien får I udleveret bestillingsedlen.Denne skal afleveres til skolen INDEN efterårsferien. 

 

Receptioner på skolen

Onsdag den 1. oktober 2014 starter vores nye skoleleder, Maja Kvist. I bedes sætte X i kalenderen allerede nu. Vi afholder reception for Maja på skolen kl. 16.00.

 

Lørdag den 8/11-2014 bedes I ligeledes sætte X i kalenderen. Her afholder Tommy og Musiklærerforeningen Releaseparty på Tommys nye udgivelse: Fyrtøjet  - her har hele skolen og særligt Signe, Siff, Laura og Mathilde fra hhv. 4. og 5. klasse deltaget i indspilningen af CD´en. Vi håber ALLE har lyst til at deltage i receptionen, som afholdes på skolen. Nærmere invitation senere...

 

Efterlysning af bøger

"GPS-morder" af Jørn Jensen - ELEVER FRA HVID BYGNING BØR OGSÅ TJEKKE

"Spøgelsesvognen" af Jørn Jensen - ELEVER FRA HVID BYGNING BØR OGSÅ TJEKKE

"Stop bombe-manden!" af Jørn Jensen - ELEVER FRA HVID BYGNING BØR OGSÅ TJEKKE

"Farfar fortæller - lynet" af Per Østergaard

"De taknemmelige døde" af Benni Bødker

"Antarktis" af Lucy Bowman

"Se! Et egern" af Øivind Berg

"Middelalderen" af Inger Byrjalsen - ELEVER FRA HVID BYGNING BØR OGSÅ TJEKKE

"Lindormen" af Josefine Ottesen

"To mål og en ko" af Rikke Mølbak

"Kampen om kronen" af Jan Kjær

"Jon har lus" af Helle Dyhr Fauerholdt

"Emil og Luna på tur" af Jørn Jensen

 

Tjek lige værelserne og bogstakkene endnu en gang. Disse mangler stadig... Giv besked på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.hvis I har nogle bøger liggende. Eller tag dem med hurtigst muligt... TAK på forhånd!

 

  Ugen der kommer – uge 38

 

Egeskovs marked falder jo i næste uge, så onsdag lukker skolen kl. 12.00. Klubben er åben fra 12.00.

 

I 2.-3. klasse er der indkaldt til forældremøde onsdag den 17/9-2014 aften kl. 19.00. Vi mødes i klublokalet til mødet. 

 

Torsdag den 18/9-2014 er Mette på kursus hele dagen i afgangsprøver. Der er sat vikar på Mettes timer den dag.

 

Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: