Ugen der gik - Uge 43

logo

 

Ugens oplevelser

Vi håber I alle har haft en dejlig efterårsferie. Nu er skolen i gang igen. Vi har haft en travl uge: ansættelsesamtaler mandag (læs mere andet sted i nyhedsbrevet), fotografering tirsdag og så har 1.-2.-3.-4. klasse øvet på solfa-tegn og sunget forskellige sange med "solfategn" til (til de, der ikke ved hvad det er, så er det do-re-mi med forskellige bevægelser til). Vi kan nu synge "Jeg ved en lærkerede", hvor den ene halvdel synger solfa og den anden synger melodien. Børnene er også gode til at lave solfa-stemmer til alle de andre.

I 5.-6. klasse har de læst "Dødningemessen" færdig. Til den roman har de lavet bio-digte om hovedpersonen. Biodigte er en helt særlig digt-form, hvor der er specifikke krav til hvad hver linie skal indeholde. Derudover har 5. klasse læst "Skt. Georg og dragen". De har beskrevet og tegnet dragen bagefter.  

 

I 2.-3. klasse er vi begyndt at øve de 120 ord. Fredag blev der stavet på gulvtastaturet. 

    

 

Matias fra 6. klasse har haft besøg af pennevennen fra Sydslesvig: Bennet. Bennet er nu taget hjem igen efter en uge med masser af dansk-snak. Tak for denne gang...

 

Nyt ansigt på skolen fra 1. december 2014

Kære forældre
Vi er glade for endelig at kunne fortælle jer, at vi har ansat en ny lærer i Jeppes stilling.
Den nye lærer hedder Lars Skov Thomsen og er 36 år.

Lars har været lærer siden 2005 og er uddannet med matematik og idræt som linjefag.
Lars er i øjeblikket ansat på en anden friskole, og derfor tiltræder han sin nye stilling den 1. december.
I mellemtiden har vi fundet en sød vikar – Anna Greve Kristensen – som læser, det skema Lars skal have i november måned. Anna har tidligere været vikar på skolen.
Anna er universitetsstuderende og starter på Gislev Friskole den 30. oktober.
Jeppes sidste arbejdsdag er på onsdag den 29. oktober, hvor vi alle siger ordentligt farvel til ham til morgensang.
Lars' ansættelse betyder nogle meningsfulde skemaændringer, I kan læse herunder. I får et revideret skema udleveret i løbet af næste uge.

Tag godt i mod både Anna og Lars!

 

Fra på tirsdag vil der hver tirsdag efter morgensang være forældrekaffe i en halv times tid, hvor I kan komme og få en snak om løst og fast med mig, hvis I har behov.
Forældrekaffen afholdes i glasgangen foran musiklokalet.

Rigtig god weekend til jer alle!

Mvh Maja

Skemaændringer pr. 1. november:
Børnehaveklassen
Udeskole bliver med Lars mandag og Lars har dem ligeledes til engelsk onsdag.
Musik bliver med Maja onsdag.

1. klasse:
Matematik- og klasselærer: Lars
Engelsk flyttes til onsdag: Peter, musik flyttes til mandag med Maja

2.-3. klasse
Billedkunst flyttes til mandag: Lene
Idræt mandag flyttes til torsdag: Lars (har begge timer).
Matematiklærer: Lars
Dansktime torsdag flyttes til onsdag (ingen dansk torsdag)
Hibi: mandag med Maja
Musik: onsdag med Maja
Natek: torsdag med Lars
Fortælling fredag med Lars
Maja 2. lærer i dansk fredag

1.-2.-3. klasse
Lektietime onsdag: Maja

Morgenenergi onsdag og torsdag: Lars sammen med Mette

4. klasse:
Puls med Lars tirsdag
Hibi med Lene onsdag og torsdag
Fortælling med Maja tirsdag

5.-6. klasse:
Puls med Lars tirsdag
Matematik torsdag fra 8.15-9.30: Søren
Musik fra 9.30-10.15: Søren
Fredag: 12.45-13.20: Puls: Søren
13.20-13.35: mat: Søren

5.-6.-7. klasse:
Fortælling med Steffen mandag

7.-8.-9. klasse
Idræt tirsdag og torsdag: Lars
Puls: Onsdag og Fredag Lars

8.-9. klasse:
Lektietime onsdag: Maja

 

HUSK: Åben skole og børnehave torsdag den 6. november

 

Husk stadig julebasar den 29/11-2014

Nørklegruppen efterlyser sponsorgaver. Kontakt Winnie for mere information.

 

Reception på skolen

Lørdag den 8/11-2014 bedes I ligeledes sætte X i kalenderen. Her afholder Tommy og Musiklærerforeningen Releaseparty på Tommys nye udgivelse: Fyrtøjet  - her har hele skolen og særligt Signe, Siff, Laura og Mathilde fra hhv. 4. og 5. klasse deltaget i indspilningen af CD´en. Vi håber ALLE har lyst til at deltage i receptionen, som afholdes på skolen. Nærmere invitation senere...

 

Spis og Spil dansk-dagen 30/10-2014 kl. 17.00-.20.30

Faaborg Midtfyn Kommunes musikskole inviterer til Spis og Spil danskdag torsdag den 30. oktober på Gislev Friskole.

TILMELDING TIL FÆLLESSPISNING:
Til: Pia Normann Jensen. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. : Senest tirsdag d. 28. okt. Med angivelse af antal børn og voksne.

 

  Ugen der kommer – uge 44

1.-2-.3. klasse deltager i "Den Kulturelle Rygsæk" onsdag den 29. oktober 2014

Musikskolens sangpædagog Bo Horsevad kommer onsdag den 29. oktober og underviser 2.-3. klasse samt 1. klasse i musik. Vi er spændte på, hvad der skal foregå den dag. Vi ved hvilke sange, som vi skal øve, men ikke hvad der ellers skal ske. Det er en opstart til en kor-workshop den 18. november 2014 på Ringe Friskole.

 

Spis og Spil Dansk-dag torsdag den 30. oktober 2014 på Gislev Friskole fra 17.00-ca. 20.00.

 

Torsdag den 30. oktober: Halloween-dansk for 1. klasse fra 8.45-10.45

 

Fredag den 31. oktober: Halloween-dansk for 2.-3. klasse fra 8.45-10.15

 

Go Cook løber af stablen i uge 44 og 45

I kreaundervisningen fra tirsdag den 28. oktober har vi de næste 14 dage: Go Cook for hhv. 4., 5.-6. og 7. klasse. Vi skal lave sund fastfood med de kasser vi får fra Superbrugsen mandag. 4. klasse har først madlavning tirsdag, da kasserne først kommer mandag den 27. oktober. 5.-6. klasse har Jesper torsdag og fredag har 7. klasse Mette og Marianne til madlavning. Vi skal denne første uge lave en ret med nudler. 

 

 

Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: