Ugen der gik - Uge 45

logo

 

Ugens oplevelser

Uge 45 er næsten gået. Vi har holdt åben skole (mere om det senere). Kreaholdene har lavet anden del af menuen i årets Go Cook kasse: Danske Skater Sliders og burgerboller. Uhm lækkert... 7. klasse vil prøve at deltage i konkurrencen og se, om vi kan være heldige at vinde...

Der har været møde ang. Comenius-projektet: turen til Barcelona i april måned 2015. 1. klasse har lavet bogstavplakater og de udsmykker væggen ind til drengenes omklædningsrum. 4. klasse arbejder lige nu med trekanter og vinkler. Se de fine trekanter, der er sat op i glasgangen. Årets rollefordeling til NISSESPILLET 2014 er sket og I kan se frem til "Jul med forhindringer" til årets julebasar og med generalprøve fredag den 28/11-2014. Vi er allerede i fuld gang med at øve sangene... 

 

 

I morgenenergi har vi lært et nyt tabeltræningsspil. Det blev der taget imod med stor glæde og meget aktivitet. 

 

 

Anettes afskedsreception på Gislev Friskole

Anette, vores søde børnehaveklasseleder, har valgt at gå på efterløn den 1. december 2014.

I den anledning vil vi gerne holde en afskedsreception, hvor alle med tilknytning til skolen og Anette skal være hjertelig velkommen. Afskedsreceptionen finder sted i salen på skolen tirsdag d. 25. november kl. 16.00.

 

Nyt fra børnehaveklassen

Vi er snart færdig med uge 45. Børnehaveklassen har siden skolestart arbejdet godt og er meget energiske.  Siden efterårsferien er vi begyndt med Karlsen. Det er et arbejde med alfabetet. Konsonanterne skal læres. Vi kan næsten alle 9 vokaler, og om ikke så lang tid kan vi læse små enkelte ord.

 

Børnene har på skift et dyr med hjem. De skal finde ting, der begynder med samme bogstav, som dyret. Dette dyr fortæller om det bogstav, vi skal arbejde med næste dag. Det er meget spændende.

 

Vi er også begyndt på Faktor - mere matematik. Denne bog bliver i klassen.

 

Til alle forældre i børnehaveklassen:

I er meget velkomne til at kigge i jeres barns kasse i klassen.  

 

Julebasar d. 29. november

Vi har endnu ikke fået tilsagn om gran til julebasarens granværksted..... Derfor efterlyses det stadig. Kontakt Søren eller Winnie, hivs du har gran, vi må få. TAK. 

 

Er du helt vildt god til at binde kranse, eller kender du en, der vil hjælpe med at binde, så kontakt Søren eller Winnie. De skal være bundet INDEN 27/11-2014. TAK

 

Husk lørdag den 29. november er almindelig skoledag

Dagen for vores julebasar er en almindelig skoledag med mødepligt selv om den er placeret på en lørdag. Den er talt med i vores 200 skoledage, som vi skal have i løbet af en skoleår. Vi ses til årets julebasar. Vi er i fuld gang med at fordele opgaverne til klasserne, så vi har også brug for JERES hjælp. Nærmere informationer om, hvad de enkelte klasser skal lave senere. Årets plakat er også på trapperne...

 

Lille hilsen fra Anna

Mit navn er Anna Greve Kristensen og jeg er ny vikar på Gislev Friskole fra d. 30.10.14 til 1.12.14. Jeg skal undervise alle klasserne, fra børnehaveklassen og til og med 9. klasse.

 

Jeg har tidligere været ansat på Friskolen i 2012/2013, og ser frem til at vende tilbage til skolen.

 

Jeg glæder mig til at møde og gense nye og velkendte ansigter.

 

Åben skole 6/11-2014

Torsdag holdt vi Åben Skole samtidig med friskoler over det ganske land. Der blev bagt snobrød i bålhytten. Der blev afholdt møde ang. Comenius-turen i april 2015. Liselotte fortalte om det spanske folk og kultur, og Peter fremlagde detaljerne i turen. Tak til de fremmødte.

Sidste frist for tilmelding til turen er d.d. til Peter. 

Jesper og søde elever fra 4. klasse bagte snobrød i bålhytten og spedte hygge på matriklen. 

3 søde piger viste besøgende til kommende børnehaveklasse rundt og fortalte flot om skolen og alle dens fortræffeligheder. Tusind tak for hjælpen til alle børn og voksne, der hjalp til torsdag aften.

 

Husk stadig sponsorgaver til årets julebasar den 29/11-2014

Julebasar-udvalget efterlyser sponsorgaver. Afleveres gerne på kontoret til Winnie.  

 

Sygemeldingsprocedure for eleverne

Bestyrelsen har vedtaget en ny sygemeldingsprocedure for elever. Det betyder, at I forældre nu kan sende en sms til sygemeldingstelefonen, så tjekker morgenvagten tlf. og skriver de fraværende på tavlen inden kl. 8, så lærerne hurtigt kan få et overblik over, hvem der måtte være syge den pågældende dag. 

Elever skal senest være sygemeldt kl. 7.45. 

Telefonnummeret til sygemeldingstelefonen er 24 83 00 86

 

Besøg af vores nye lærer Lars

På tirsdag kommer vores nyansatte lærer Lars og hilser på. 

Lars er med til morgensamling og efterfølgende kommer han med ned og siger hej til 1. klasse, som han skal være klasselærer for. Tag godt imod Lars.

 

Nyt fra klubben

Det mærkes tydeligt, at 1.-2. og 3. klasse er længere i skole. De har brug for fri leg, huler i salen og at være ude.

Vi skal i gang med julebagver nu i november og vil hygge i december. Kort før jul holder vi julefrokost.

Mange hilsner til jer alle

Birthe

 

Reception på skolen

Lørdag den 8/11-2014 bedes I ligeledes sætte X i kalenderen. Her afholder Tommy og Musiklærerforeningen Releaseparty på Tommys nye udgivelse: Fyrtøjet  - her har hele skolen og særligt Signe, Siff, Laura og Mathilde fra hhv. 4. og 5. klasse deltaget i indspilningen af CD´en. Vi håber ALLE har lyst til at deltage i receptionen, som afholdes på skolen. Nærmere invitation senere...

 

  Ugen der kommer – uge 46

 

 

Åben bestyrelse tirsdag den 11. november 2014 kl 19.00.

 

Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: