Ugen der gik - Uge 46

logo

 

 

Sygemeldingsprocedure for eleverne

Bestyrelsen har vedtaget en ny sygemeldingsprocedure for elever. Det betyder, at I forældre nu kan sende en sms til sygemeldingstelefonen, så tjekker morgenvagten tlf. og skriver de fraværende på tavlen inden kl. 8, så lærerne hurtigt kan få et overblik over, hvem der måtte være syge den pågældende dag. 

Elever skal senest være sygemeldt kl. 7.45.

Telefonnummeret til sygemeldingstelefonen er 24 83 00 86 

 

Ny sundhedsplejerske og ny tilsynsførende

Vi har fået ny sundhedsplejerske tilknyttet skolen: Victoria Kølle.

 

 

 

Desuden har vi lavet aftale med en ny tilsynsførende: Tage Krogh Nielsen. Billedet af Tage kommer efter hans første besøg på skolen. 

 

Vi glæder os til samarbejdet med både tilsynsførende og sundhedsplejerske.

 

Hjertestarter

Skolen har været så heldig at få en hjertestarter. I første omgang er det personalet, der skal på kursus. Senere får de store elever (7.-9.) mulighed for at få et kursus - så også de er klædt på til nødsituationer. 

 

Julebazar 

Vi vil gerne have endnu flere gaver til årets julebazar, så tøv ikke ;-) 

 

Dekorationer uden gran er MEGET svært. Vi håber en forældre vil levere en trailer-fuld gran til bindeaftenen torsdag den 27. november 2014. Vi har også stadig behov for at nogle vil binde adventskransene INDEN den 27. november. Giv kontoret besked. TAK.

 

Anettes reception

Vi vil gerne bede jer sætte kryds i kalenderen - også på jeres børns vegne- den 25.11. kl 16.00, hvor vi holder afskedsreception for Anette.

Der er nemlig en overraskelse fra børnene, så det ville være perfekt, hvis så mange som muligt mødte op :-)

 

Ugens oplevelser

Uge 46 er næsten gået. Julebasaren begynder at få gevinster til årets tombolaer og til det amerikanske lotteri.  I dag har 5.-6. klasse spillet et nummer til morgensang, som de helt selv har skrevet;0): (eller i hvert fald næsten). Vi er i gang med at øve os på overraskelsen til Anette...

Vejret er blevet mere vådt - snotterier er begyndt. Det er vigtigt med skiftetøj, så der er noget tørt at få på efter en våd legetime... Lygterne skal også frem, cykelvestene ligeså...

 

 

 

 

 

 

  Ugen der kommer – uge 47

 

Lærerne skal på fyraftenskursus tirsdag i klasseledelse (fra 16.00-18.00).

 

1.-2.-3. klasse deltager i Kulturel Rygsæk tirsdag den 18. november fra 9.00-12.30

Tirsdag tager 1.-2.-3. klasse til Ringe for at deltage i den kulturelle rygsæk sammen med andre skoler fra kommunen. Vi er væk hele formiddagen. Der er mulighed for at komme og høre koncerten fra 12.00-12.30. Af lærere deltager Søren, Maja og Mette. Vi glæder os!!!

 

 

Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: