Ugen der gik - Uge 47

logo

 

 

Sygemeldingsprocedure for eleverne

Bestyrelsen har vedtaget en ny sygemeldingsprocedure for elever. Det betyder, at I forældre nu kan sende en sms til sygemeldingstelefonen, så tjekker morgenvagten tlf. og skriver de fraværende på tavlen inden kl. 8, så lærerne hurtigt kan få et overblik over, hvem der måtte være syge den pågældende dag. 

Elever skal senest være sygemeldt kl. 7.45.

Telefonnummeret til sygemeldingstelefonen er 24 83 00 86 

 

Til forældre i børnehaveklasse

Der bliver sat en seddel op i børnehaveklassen, hvor forældrene kan ønske hvilken tid de ønsker at stå i tombolaerne til årets julebazar på lørdag. Skriv jer venligst på hurtigst muligt, ellers tildeler jeg jer bare en til.

Hilsen Birthe

Kulturel rygsæk - kordag for 1.-2.-3. klasse tirsdag 18/11

 

Vi havde en rigtig fin dag med masser af sang i tirsdags. Se billeder på forsiden af hjemmesiden. Børnene var rigtig dygtige. Nu ser vi frem til forestillingen i foråret. 

 

Julebazar 2014

 

Vi vil gerne have endnu flere gaver til årets julebazar, så tøv ikke ;-) 

 

Dekorationer uden gran er MEGET svært. Vi håber en forældre vil levere en trailer-fuld gran til bindeaftenen torsdag den 27. november 2014. Der er vist styr på at få bundet adventskransene INDEN den 27. november. Tak for hjælpen til jer, der har meldt jer. 

 

Torsdag aften laver vi årets dekorationer til julebazaren. Så mød endelig op, hvis du vil hjælpe...TAK

 

Program for julebazar 2014:

Bazaren starter 13.30 med årets nissespil. Derefter åbner boderne; fiskedam, småkagebagning, flødebollemaskine, det muntre køkken, arbejdende værksted, gættekonkurrence, dekorations- og adventskranse-salg, børne- og voksen tombola. Der kan købes kaffe/the/gløgg/sodavand/øl/æbleskiver i boden. Det amerikanske lotteri kan der købes lodder til i løbet af eftermiddagen. Inden vi begynder oprydningen, bliver der udtrukket gevinster på det amerikanske lotteri. Efter udtrækningen slutter vi af med fælles oprydning, så vi er klar til undervisning igen mandag morgen. På forhånd tak for hjælpen!

 

Anettes reception

Så er det på TIRSDAG kl. 16.00 - Vi er ved at være klar. I kan godt glæde jer  - både Anette og forældre. Det bliver en stor oplevelse at høre/se eleverne folde sig ud... Vi satser på at ALLE elever kommer... 7. klasse hjælper i lighed med sidste gang vi afholdt reception maden sammen med Mette og Marianne. De er i køkkenet fra 11.00-14.15, hvor de har fri for at deltage i konfirmationsforberedelsen.

 

Luciaoptog nærmer sig

Snart er det Luciadag igen. Vi er ved at forfatte en seddel og den kommer med hjem i starten af næste uge. 

 

Hjælp til årets julefrokost ønskes

Som sidste år har vi på sidste skoledag i år fredag den 19. december julefrokost. Vi håber der er forældre der vil hjælpe med det praktiske arbejde. Meld jer hos Mette, så aftaler vi nærmere. På forhånd tak. 

 

Ugens oplevelser

Uge 47 er næsten gået. 4. klasse har spillet et nummer til morgensang i dag - Million af Joey Moe. De gav den max gas... Vi har øvet på vores optræden til Anette på tirsdag - du har noget at se frem til, Anette... Det samme har alle gæster til receptionen på tirsdag!

1.-2.-3. klasse har været på Ringe Friskole, hvor vi deltog i en kordag. Det var en rigtig hyggelig dag. Se billeder på forsiden og på skolens facebook-side.

Lærerne blev meget klogere i tirsdags, hvor næsten alle var på kursus i klasseledelse. Det var dejligt at være af sted sammen. Det giver et fælles grundlag for det videre arbejde.

 

 

  Ugen der kommer – uge 48

 

Salen er lukket i næste uge, da 2.-3. klasse øver nissespil. Der er generalprøve på fredag kl. 9.30 i salen. Vi håber på mange tilskuere til generalprøven...

 

Pga. nissespil er der lavet vikarskemaer for alle Mettes timer i andre klasser. Det samme gælder for Majas skema, da Maja også er med til at lave nissespil.

 

 

Husk nyhedsbrevet udkommer hver uge – det kommer i løbet af weekenden. Har du fået ny mailadresse, så send straks en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan rette din mailadresse!

God weekend til jer alle…  

Gislev Friskole

Vedhæftede filer: